Friday Jan 19, 2024

42 Byplanlægning og klima

Storbyerne skal i fremtiden rumme plads til endnu flere mennesker, og samtidig skal byerne tilpasse sig effekterne af klimaforandringerne. Så hvordan planlægger vi vores storbyer i fremtiden? Hvordan tilpasser vi vores byer - og hvordan sikrer vi, at byerne (og planlægningen af dem) ikke er med til at forværre klimaforandringer?

 

I denne episode går vi i planlægningsmode – byplanlægning. Vi taler med direktør for Dansk Byplanlaboratorium, Tina Saaby, og vi spørger hende bl.a. om fremtiden skal bestå af ”Smart Cities”, der er 100% tilpasset klimaet.

 

Tina Saaby er skeptisk, for ”vi kan ikke tilpasse os 100% til fremtidens klima, fordi det forandrer sig hele tiden”. Få hendes forklaring, og hør hvorfor Tina efterlyser en mere holistisk tilgang til byplanlægning.

 

Medvirkende: Tina Saaby, tidligere stadsarkitekt i Københavns Kommune, i dag direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

 

Vært: Tue Sørensen.

Tilrettelæggelse: Nicolai Zwinge og Tue Sørensen

Redaktør: Hermine Donceel

 

Green Deal Podcast er produceret af podPeople i samarbejde med Aloud Media for Euranet Plus. Find alle episoder her: https://greendealdk.podbean.eu

© Euranet Plus

Podcast Powered By Podbean

Version: 20230822